Pilottest af et internetbaseret studie ”Snart-gravid.dk”

Abstract

Before launching a new study pilot testing is often recommended, however, it is seldom described in depth. Here, we report extensively on a pilot study using the internet as a new method for recruitment and data collection in a prospective cohort study of women planning a pregnancy.

We aimed to enroll 2500 participants in six months and attained more than 75 % after 12 months follow up. To test data completeness and validity we randomized participants to fill either a long or a short version of the baseline questionnaire and compared self reported data with registry based data.

We succeeded in enrolling 2288 participants, and participation rate was 82 % after 12 months. We found high correlations (0.96) for self-reported vs. registry based data and no difference in participation rate or data completeness according to questionnaire length. Overall, the internet based methods seem promising and we plan to launch the full study.

1. Baggrund

Dalende fertilitet, i en tid hvor livsstilen samtidig forandrer sig uhensigtsmæssigt (1;2), har rejst mistanke om, at en række livsstilsfaktorer som f.eks. alkohol, tobak, fedme, koffein og smertestillende medicin kan påvirke evnen til at blive gravid (3;4). Denne potentielle sammenhæng mellem livsstilsfaktorer og fertilitet er undersøgt i flere større kohorteundersøgelser (5;6), men det er kendetegnede for disse studier, at studiepopulationerne udelukkende består af kvinder, der allerede er blevet gravide, samt at data om eksponering (f.eks. alkoholforbrug) i den prægravide periode er indsamlet retrospektivt eller slet ikke eksisterer.

Kvinder, der planlægger at blive gravide, adskiller sig ikke umiddelbart fra andre kvinder. De kan derfor ikke identificeres og kontaktes et bestemt sted f.eks. hos den praktiserende læge, jordemoderen eller på arbejdspladsen. Desuden skilter de færreste kvinder med deres graviditetsplaner, hvilket gør det særdeles vanskeligt at rekruttere kvinder, der planlægger at blive gravide, til at deltage i et forskningsprojekt.

Traditionelle kohortestudier er meget omkostningstunge bl.a. fordi, det kræver mange ressourcer at holde kontakt med deltagerne igennem længere tid, uanset om dataindsamling foretages ved personlige interviews, pr. brev eller telefon (7). Desuden er kohortestudier ofte belastet af et stort frafald blandt deltagerne i opfølgningsperioden (5;7).

Internettet er et udbredt og populært medie i Danmark (8), der i høj grad bliver anvendt af unge mennesker og dermed også af kvinder i den fødedygtige alder. Det er derfor attraktivt at anvende internettet både til rekruttering og dataindsamling i et forsøg på at begrænse omkostningerne samt anvende et mere tidssvarende medie, der appellerer til studiepopulationen.

Der foreligger meget få erfaringer fra tidligere studier om internetrekruttering af kvinder, der forsøger at blive gravide (9), men nogle studier viser, at det kan være fordelagtigt at foretage dataindsamling via internettet (9-11).

På denne baggrund er det vores hensigt at etablere et internetbaseret projekt ”Snart-gravid.dk”, der har til formål at undersøge, om livsstil og lægemiddelforbrug har betydning for danske kvinders evne til at blive gravide (12).

”Snart-gravid.dk” er designet som et prospektivt kohortestudie, hvor internettet anvendes til at rekruttere minimum 10.000 kvinder, der forsøger at blive gravide. Vi ønsker at følge kvinderne i et år, eller indtil de bliver gravide samt at indsamle selvrapporterede data om deres livsstil hver ottende uge. De selvrapporterede data skal indsamles via detaljerede, internetbaserede spørgeskemaer, og deltagerne vil modtage automatiske svar e-mails, når det er tid til at udfylde et opfølgningsspørgeskema.

For at undgå opdigtede deltagere i ”Snart-Gravid.dk”, og for efterfølgende at kunne koble selvrapporterede data med registerdata, kræver studiedeltagelse, at deltagerne er villige til at oplyse deres personnummer via internettet.

I ”Snart-Gravid.dk” skal internettet anvendes som en ny metode til rekruttering af deltagere, og data skal indsamles ved hjælp af et omfattende elektronisk spørgeskema, der ikke har været anvendt tidligere. Det er derfor nødvendigt at pilotteste studiets procedurer og metoder. Formålet med pilottesten er at undersøge:

1. Om spørgsmålene er relevante, forståelige og acceptable for deltagerne

2. Om det er muligt at rekruttere og inkludere 2500 kvinder på 6 måneder via internettet

3. I hvilket omfang kvinderne vil oplyse deres personnummer via internettet

4. Om spørgeskemaets længde påvirker kvindernes deltagelse og datakomplethed

5. Validiteten af udvalgte data

6. Om det er muligt at fastholde mindst 75 % af deltagerne i hele studieperioden, dvs. 1 år efter inklusion eller indtil graviditet er opnået.

1. Metode

”Snart-Gravid.dk” er et samarbejdsprojekt mellem forskere fra Boston University, USA og Århus Universitetshospital (12), men dataindsamlingen foregår udelukkende i Danmark. Studiet er opdelt i 3 faser henholdsvis en præpilotfase, en pilotfase og en egentlig studiefase (figur 1). Den samlede pilotfase var planlagt til at løbe over ca. 1 ½ år for at udvikle og afprøve det webbaserede spørgeskema, hjemmeside og mailsystem, samt rekruttere studiedeltagere i et halvt år.

Figur 1. Tre faser i udviklingen af ”Snart-gravid”-studiet.

2. Etiske overvejelser

Projektet er godkendt af Datatilsynet, journalnummer 2006-41-6864. Alle deltagere i pilotstudie og hovedstudie melder sig frivilligt, og de modtager ingen form for betaling eller belønning for at deltage. Deltagerne i præpilotfasen modtog dog en lille opmærksomhed i form af to flasker vin eller en buket blomster som tak for deres indsats.

Alle deltagere orienteres om, at de til enhver tid kan udmelde sig af studiet og bede om, at deres egne data destrueres. Desuden orienteres de om, at al information bliver behandlet strengt fortroligt, at kun forskerne bag projektet får adgang til data, samt at resultaterne af studiet udelukkende vil blive præsenteret i statistisk form. Studier der udelukkende baseres på spørgeskemadata er ikke omfattet af ”Lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter” (13), hvorfor informeret samtykke i traditionel forstand ikke er indhentet. På studiets hjemmeside kan deltagerne til en hver tid finde detaljeret information om studiet, og de kan altid undlade at udfylde spørgeskemaerne.

2. Inklusionskriterier

Studiets målgruppe er kvinder i alderen 18-40 år, der ikke anvender prævention og forsøger at blive gravide samt er i et fast parforhold med en mand. Kvinder, der har forsøgt at blive gravide i mere end 12 måneder, eller er i fertilitetsbehandling, ekskluderes.

2. Spørgeskema

Ved første besøg på hjemmesiden skal alle udfylde et inklusionsskema, som afdækker, om man opfylder inklusionskriterierne for at deltage i studiet samt et personligt identifikationsskema, hvor deltageren skal oplyse personnummer, e-mailadresse og navn. Baselineskemaet indeholder spørgsmål om følgende hovedområder: Socio-økonomisk status, fertilitet, livsstil, medicinforbrug, helbred og højde, samt vægt, nuværende og tidligere sygdomme.

Første version af baselinespørgeskemaet blev udviklet af forskergruppen med udgangspunkt i studiets kliniske spørgsmål og spørgeskemaer fra lignende studier.

I præpilotfasen blev elleve deltagere mellem 18 og 40 år bedt om at besvare en papirversion af inklusionsskemaet, identifikationsskemaet samt baselinespørgeskemaet. Deltagerne blev fundet via mund til mund-metoden blandt kolleger, venner og bekendte til de danske forskere. Vi havde ikke kendskab til, om deltagerne forsøgte at blive gravide, men vi bad dem alle forstille sig, at de var i den situation og besvare spørgeskemaet ud fra den forestilling. Deltagerne blev også bedt om at markere og kommentere alle spørgsmål, som de fandt uforståelige, irrelevante eller grænseoverskridende. Alle svar og kommentarer blev grundigt vurderet og dannede grundlag for en revision af spørgeskemaet. Efterfølgende besvarede ti ud af de elleve deltagere det justerede spørgeskema i en elektronisk version. Også i den elektroniske version blev deltagerne bedt om at anføre spørgsmål og kommentarer til spørgsmålene.

2. Deltagelse og datakomplethed

Længden af et spørgeskema giver anledning til grundige overvejelser, da det er ønskeligt at opnå både et detaljeret datagrundlag og en deltagerprocent, der ikke bliver svækket af for langt et spørgeskema. Derfor blev alle deltagere i pilotstudiet, inden de udfyldte baselinespørgeskemaet, randomiseret til enten at besvare det fulde baselinespørgeskema (maksimalt 317 spørgsmål) eller til at besvare en forkortet version (makismalt 233 spørgsmål). Randomisering blev foretaget elektronisk og uafhængigt af deltagerkarakteristika. Deltagelse bliver derfor opgjort både ved baseline og ved første follow-up i forhold til spørgeskemaets længde. Desuden bliver datakomplethed opgjort på baggrund af antal ubesvarede spørgsmål (14).

2. Datavaliditet

Gravide kvinder i Danmark får målt højde og vægt ved første graviditetsbesøg hos deres praktiserende læge. Disse data bliver i forbindelse med fødslen indberettet til Fødselsregisteret. Ved hjælp af personnummeret har vi derfor mulighed for at validere de selvrapporterede data for højde og vægt ved at sammenholde dem med de tilsvarende registerdata for den del af studiepopulationen, der blev gravide i pilotfasen, og hvor data er indberettet til Fødselsregisteret (15). Vi har valgt, at validere data for selvrapporteret højde og vægt dels fordi disse data ofte er henholdsvis over- eller underrapporteret (16;17), dels fordi det er meget centrale data, når et af hovedstudiets formål er at undersøge sammenhængen mellem fedme og evnen til at blive gravid.

2. Rekruttering og fastholdelse

Tilmelding og dataindsamling i foregår udelukkende via studiets hjemmeside www.Snart-Gravid.dk. Kendskab til studiet blev i pilotperioden udbredt ved én betalt reklame på hjemmesiden www.netdoktor.dk, samt ved at udsende én pressemeddelelse.

Studiets hjemmeside giver potentielle deltagere detaljeret information, og hvis man ønsker at deltage, kan man linke sig videre for at udfylde inklusionsskemaet. På hjemmesiden er det desuden beskrevet, hvorledes deltagernes data beskyttes af en række sikkerhedsprocedurer, f.eks. at adgang til de webbaserede spørgeskemaer kræver angivelse af et personligt kodeord, at data krypteres, når de sendes elektronisk, samt at data opbevares krypteret på en server, der er anbragt i et aflåst lokale.

Deltagere, der opfylder inklusionskriterierne, bliver efter udfyldelse af inklusionsskemaet guidet videre til at udfylde det personlige identifikationsskema. Potentielle deltagere, der ikke opfylder inklusionskriterierne, bliver informeret om dette, samtidig med at adgangen til yderligere spørgsmål bliver blokeret. Tilsvarende modtager kvinder, der ikke besvarer alle spørgsmålene i identifikationsskemaet, en meddelelse om, at de desværre ikke kan deltage i studiet, og den videre adgang bliver blokeret.

Alle data fra de webbaserede spørgeskemaer lagres direkte i en database, samtidig med at der automatisk generes dato og klokkeslæt for hvert skema, der udfyldes. Antallet af kvinder, der opfylder inklusionskriterierne, men ikke oplyser deres personnummer, kan således identificeres. De webbaserede spørgeskemaer er desuden konstrueret således, at deltagerne kun besvarer de spørgsmål, der er relevante for den enkelte. F.eks. vil deltagere, der ikke ryger, ikke se spørgsmålene om, hvad de ryger, og hvor meget de ryger.

Antallet af inkluderede deltagere i pilotfasens seks måneder defineres som antallet af kvinder, der opfylder inklusionskriterierne og oplyser personnummer, navn, e-mailadresse (ID-data), samt besvarer baselinespørgeskemaet i perioden 01-06-2007 til 31-12-2007.

Efter udfyldelse af baselinespørgeskemaet kontaktes deltagerne automatisk hver 8. uge via e-mail i op til 12 måneder, eller indtil deltageren bliver gravid. Deltagerne bedes hver gang om at udfylde et opfølgningsspørgeskema. Der opnås adgang til dette via studiets hjemmeside og personligt kodeord. Når en deltager oplyser, at hun er blevet gravid, afsluttes hendes videre deltagelse i studiet.

Fastholdelse i studiet defineres som forbliven i studiet, indtil graviditet er opnået, eller indtil udmeldelse af studiet fordi deltageren ikke længere forsøger at blive gravid, eller indtil det sidste 12 måneders opfølgningsspørgeskema er udfyldt.

1. Resultater

2. Spørgeskema

Efter præpilotfasen blev baselinespørgeskemaet justeret på baggrund af deltagernes kommentarer især med tilføjelse af forklarende tekster, tilføjelse af svarkategorien ”ved ikke”, samt ved ændringer i rækkefølgen af spørgsmål. Spørgeskemaet indeholder en række intime spørgsmål f.eks. om samlejefrekvens og menstruationsforhold, men ingen deltagere i præpilotstudiet fandt spørgsmålene uacceptable eller irrelevante. I den efterfølgende pilotperiode har vi set, at spørgsmål der skal besvares med en dato f.eks. ”første dag i sidste menstruation” kan give anledning til fejltastninger som f.eks. 01-08-2088. For at undgå denne type fejl har vi undervejs i perioden ændret opsætningen, således at alle datoer vælges fra ”drop down”-menuer, hvor kun meningsfyldte datoer kan vælges.

2. Rekruttering og deltagelse

Figur 2 viser, at der i pilotstudiets første uger blev inkluderet flere end 150 deltagere per uge. I denne periode blev studiet omtalt i radio, tv, aviser og på hjemmesider på baggrund af den udsendte pressemeddelelse. Efterfølgende har antallet af inkluderede deltagere varieret mellem 50 og100 deltagere per uge med undtagelse af en to ugers periode, hvor antal tilmeldte steg til over 120 per uge. Denne periodiske stigning indtrådte umiddelbart efter, at studiet blev omtalt i et dansk ugeblad. I pilotfasens sidste tredjedel faldt antallet af inkluderede per uge til ca. 40.

Figur 2. Antal deltagere inkluderet per uge i pilotstudieperioden.

*Uge 0: Hjemmesiden åbnede, og studiet gik i luften. Uge 2: Pressemeddelelse blev udsendt. Uge 10 omtale i ugebladet ”Alt for Damerne”.

Forløbsdiagrammet (figur 3) viser, at 4807 personer var interesserede i studiet og udfyldte inklusionsskemaet i løbet af pilotperioden på 6 måneder. 1737 af de interesserede personer opfyldte ikke inklusionskriterierne for at deltage i studiet, og yderligere 702 potentielle deltagere oplyste ikke deres navn, e-mail eller personnummer. Således opfyldte i alt 2368 kvinder betingelserne for studiedeltagelse og oplyste endvidere deres personlige identifikationsdata (12).

Figur 3. Forløbsdiagram for Pilotstudiet – “Snart-Gravid”.

¹Inklusionskriterier – (antal ekskluderet på baggrund af mindst et kriterium)

• Alder (≥18 år & <41 år) (n=29)
• Kvinde (n=32 mand)
• Partner (n=72 ingen partner)
• Ingen brug af prævention (n=586 bruger prævention)
• Forsøger at blive gravid (n=142 forsøger ikke lige nu)
• Forsøgt at blive gravid i ≤12 måneder (n= 952 forsøgt i mere end 12 måneder)
• Ingen fertilitetsbehandling (n=427 i fertilitetsbehandling)

² Deltagerne er ikke permanent udgået af studiet, da de kan springe et opfølgningsskema over og udfylde et senere skema.

1167 kvinder blev randomiseret til at udfylde den korte version af spørgeskemaet og 1201 til at besvare den lange version af spørgeskemaet. I alt blev 2288 deltagere inkluderet i pilotperioden, da henholdsvis 38 (3,4 %) og 42 (3.6 %) potentielle deltagere ikke udfyldte den korte eller den lange version af baselinespørgeskemaet. Frafaldsprocenten var således ens for de to grupper ved baseline (14).

136 (12,1 %) og 138 (11,9 %) deltagere, der var randomiseret til at udfylde henholdsvis det korte eller det lange baselineskema besvarede ikke det første opfølgningsskema. Der var således ikke forskel i frafaldsprocenten for de to grupper efter de første 8 ugers opfølgningsperiode. Deltagere, der ikke besvarede første opfølgningsskema, blev alligevel inviteret til at udfylde det næste opfølgningsskema og bevarede således muligheden for at forblive i studiet.

2. Datakomplethed

Tabel 1 viser, at andelen af ubesvarede spørgsmål i baselinespørgeskemaet varierer mellem 0,1 % og 7,4 %. De præsenterede variable inkluderer højeste og laveste andel af ubevarede spørgsmål, og kun få spørgsmål har > 3 % ubesvarede. Af tabellen kan det desuden ses, at forskellen i datakomplethed for variablene i det lange og det korte spørgeskema varierer mellem 0,1 % og 1,2 %, men for langt de fleste variable er forskellen i datakomplethed < 0,5 %, og der er ingen systematisk forskel mellem andelen af ubesvarede spørgsmål i det korte og det lange spørgeskema.

Tabel 1.

Datakomplethed opgjort i antal og procent ubesvarede spørgsmål for udvalgte variable fordelt på kort og langt spørgeskema.

Variable	Kort spørgeskema1 Antal ubesvarede (%)	Langt spørgeskema1 Antal ubesvarde (%)
Rygning	3 (0,3)	5 (0,4)
Partner rygning	3 (0,3)	2 (0,2)
Alkoholforbrug
Rødvin	21 (1,9)	27 (2,3)
Dessertvin	79 (7,0)	86 (7,4)
Kaffeforbrug	16 (1,4)	14 (1,2)
Colaforbrug	28 (2,5)	35 (3,0)
Højde	1 (0,1)	1 (0,1)
Partner højde	5 (0,4)	11 (0,9)
Vægt	2 (0,2)	2 (0,2)
Partner vægt	6 (0,5)	15 (1,3)
Hård fysisk aktivitet	2 (0,2)	7 (0,6)
Samlejefrekvens	4 (0,4)	3 (0,3)
Screening, livmoderhalskræft	22 (1,9)	20 (1,7)
P-pilletype	56 (5.2)	45 (4,0)

¹1129 deltagere og 1159 udfyldte henholdsvis det korte og det lange spørgeskema

2. Datavaliditet

Vi indhentede data på højde og vægt fra Fødselsregisteret for 856 studiedeltagere, der alle var blevet gravide i pilotperioden og havde nået at føde, inden denne afrapportering fra pilotstudiet. De selvrapporterede og registerbaserede middelværdier og standarddeviation (sd) for vægt og højde var henholdsvis 68,3 kg (sd=13,3) versus 68,9 kg (sd=13,8) samt 169,0 cm (sd=6,0) versus 168,7 cm (sd=5,8). Pearsons korrelationskoefficient for selvrapporteret versus registerbaseret vægt og højde var i begge tilfælde 0,96 (18).

2. Fastholdelse i studiet i opfølgningsperioden

I alt 2288 deltagere opfyldte inklusionskriterierne, oplyste deres personlige identifikationsdata, samt besvarede baselinespørgeskemaet. Efter 12 måneder var 315 deltagere ikke blevet gravide, 1451 var blevet gravide, 102 var udmeldt af studiet, da de ikke længere forsøgte at blive gravide, og 416 var ophørt i studiet af ukendte årsag (tabel 2). Deltagerprocenten efter 12 måneder var således 81,6 % (19).

Tabel 2.

Deltagelse ved hver opfølgningsrunde for de 2288 deltagere inkluderet ved baseline¹

Runde	Inviteret	Besvaret				Udmeldt mellem runderne
		N (%)	÷Gravide	+Gravide	Ubesvaret permanent	÷Forsøger3	Udmeldte4
1	22842	2004 (87,7)	1461	543	158	9	13
2	1561	1404 (89,9)	1024	380	54	28	13
3	1086	977 (90,0)	754	223	40	28	8
4	787	698 (88,7)	552	146	36	24	3
5	578	519 (89,8)	428	91	28	13	3
6	443	383 (86,5)	315	68	60
I alt			315	1451	376	102	40

¹Tabellen er konstrueret som en overlevelsestabel, det vil sige antal inviterede i runde 2 (1561) kan udledes på baggrund af data fra den foregående runde (2284 deltagere inviteret til at udfylde skema 2: ÷543 gravide, ÷158 ubesvarede, ÷ 9 udmeldte, der ikke længere forsøger at blive gravide. ÷13 udmeldte af ukendt årsag).

²Fire deltagere udmeldte sig, inden de var inviteret til at udfylde første opfølgningsskema

³Deltagere der har udmeldt sig fordi de ikke længere forsøger at blive gravide

⁴Deltagere der har udmeldt sig af ukendt årsag

1. Diskussion

Overordnet har pilotfasen vist, at det internetbaserede design er velfungerende til rekruttering og dataindsamling blandt kvinder, der forsøger at blive gravide.

Det kan diskuteres, om det er relevant og nødvendigt, at et pilotstudie skal løbe over 1½ år, og inkludere 2500 deltagere svarende til en fjerdel af det egentlige studie. Vi har fundet det nødvendigt, fordi internettet er et nyt medie især til rekruttering af deltagere, og vi ønskede at se, om rekrutteringen ville variere over tid og var afhængig af forskellige PR-aktiviteter. Desuden er det i kohortestudier helt essentielt at opnå en høj deltagerprocent i hele opfølgningsperioden, hvilket har gjort det nødvendigt at teste de administrative procedurer for glemte kodeord, udsending af invitationer per e-mail, samt ind- og udmeldelse af studiet via internettet i hele opfølgningsperioden.

Målsætningen om at rekruttere 2500 deltagere via internettet i løbet af 6 måneder blev næsten opnået med i alt 2288 deltagere. Den valgte strategi med én reklame på netdoktor.dk og én pressemeddelelse, der medførte en del ”gratis” omtale i diverse andre medier, har vist sig at være tilstrækkelig til at opnå det ønskede antal deltagere på den korte bane, men om det er tilstrækkeligt på den lange bane er uvist, især når man tager den aftagende rekruttering i pilotfasens sidste periode i betragtning. Vi må derfor nøje følge rekrutteringen og overveje om alternative PR-strategier skal afprøves, når det egentlige studie med 10.000 deltagere er sat i værk.

Personnummeret er unikt i dansk epidemiologisk forskning, da det giver mulighed for linke data fra forskellige kilder. Samtidig er personnummer, navn og e-mailadresser meget følsomme data, hvorfor det var uvist, om vore deltagere ville være tilbageholdende med at oplyse disse ID-data via internettet. 702 (33%) potentielle deltagere oplyste ikke deres personnummer, navn eller e-mail. Dette kan skyldes, at de reelt ikke ønskede at videregive disse data via internettet, eller at de ikke ønskede at deltage i studiet, men blot ønskede at se så meget som muligt af spørgeskemaerne og derfor kun besvarede spørgsmålene, indtil de blev bedt om disse ID-oplysninger. Fordi 2368 (77 %) af de potentielle deltagere trods alt var villige til at oplyse deres ID-data, finder vi, at internettet koblet med de relevante sikkerhedsforanstaltninger er velegnet til at rekruttere studiedeltagere.

I dette kohorte studie er det ikke intentionen, at inkludere en studiepopulation der nødvendigvis er repræsentativ for alle danske kvinder mellem 18 og 40 år, da det er sammenligninger over tid inden for kohorten, der er essentielle. Derimod er det helt afgørende for validiteten af et kohorte studie, at frafaldet af studiedeltagere i løbet studieperioden begrænses mest muligt, da et sådant frafald kan medføre betydelig selektionsbias. Deltagerprocenten på 82 efter 12 måneders opfølgning er bedre eller minimum på samme niveau som andre kohortestudier, hvor dataindsamling er papirbaseret (20;21) og giver derfor ikke anledning til ændrede procedurer.

Den høje datakomplethed for de enkelte spørgsmål (> 93 %) og det begrænsede antal ubesvarede spørgeskemaer både ved baseline og ved opfølgning tyder på god ”facevaliditet” (22). Ændringerne i baselinespørgeskemaet med tilføjelse af svarkategorier, ekstra information og ændring i spørgsmålenes rækkefølge har formentlig bidraget til, at spørgeskemaerne har virket relevante og forståelige for deltagerne.

Vores præpilotfase har tilsyneladende fungeret på trods af, at deltagerne måske ikke opfyldte studiets inklusionskriterium ”forsøger at blive gravid”. Præpilotdeltagerne har alligevel formået at sætte sig i studiedeltagernes sted og kunnet påpege de uklare punkter i skemaerne.

Om spørgeskemaerne i tilstrækkelig grad har indfanget de ønskede data på det rette detaljeringsniveau kan ikke besvares af indeværende pilotstudie. Først når data svarende til studiets forskningsspørgsmål bliver analyseret, vil det vise sig, om spørgeskemaerne har indfanget de relevante data, og hvis det ikke er tilfældet, må spørgeskemaets indholdsvaliditet karakteriseres som lavt.

Korrelationen (0,96) mellem de selvrapporterede data for højde og vægt og den tilsvarende ”gyldne standard” (de registerbaserede data) tyder på god kriterievaliditet. Det kan diskuteres, om det er rimeligt at sammenligne prægravid højde og vægt med højde og vægt målt ved første graviditetsbesøg i 6. -12. graviditetsuge. Vi finder, at denne sammenligning er rimelig på trods af de forskellige måletidspunkter, da højden i denne aldersgruppe er stabil og vægten i den meget tidlige graviditetsperiode med lige stor sandsynlighed kan tiltage og aftage som følge af graviditet og eventuel kvalme. En eventuel misklassifikation må derfor formodes at være non-differentiel, hvilket vil sige at højde og vægt ikke er systematisk underrapporteret eller overrapporteret i spørgeskemaerne.

Vi fandt ingen forskel i deltagerprocenten hverken ved baseline eller ved første opfølgning, uanset om kvinderne havde udfyldt det korte eller det lange baselinespørgeskema. Vi kan derfor konstatere, at et internetbaseret spørgeskema på maksimalt 317 spørgsmål ikke er nogen barriere for deltagelse. Måske opleves både det lange og det korte spørgeskema som forholdsvis korte og hurtigt besvarede spørgeskemaer, da deltagerne kun ser de spørgsmål, der er relevante for dem selv. Dette kan vi naturligvis kun gisne om, da vi ikke har testet det internetbaserede spørgeskema i forhold til et papirbaseret skema.

1. Konklusion

Det ser ud til, at den internetbaserede metode med en hjemmeside, webbaserede spørgeskemaer, et e-mailbaseret invitationssystem til opfølgning samt begrænset PR-aktivitet er tilstrækkeligt, til at rekruttere og fastholde målgruppen af unge kvinder, der ønsker at blive gravide. Det kan ikke umiddelbart udledes, at det samme vil være tilfældet i en ældre og måske mindre motiveret studiepopulation, men det må betegnes som en succes, at anvende internettet til at rekruttere vores målgruppe, som ellers er uhyre vanskelig at få kontakt med.

Vi betragter dette pilotstudie med knap 2500 deltagere svarende til 25 % af vores hovedstudie som, et solidt videnskabeligt grundlag for at iværksætte hovedstudiet.