Abstract
Necrotizing infectious enteritis provoked by CI. perfringens type C has been diagnosed with increasing frequency among piglets in Danish herds since 1963.
On a clinical basis the disease is difficult to differentiate from other enteric diseases (Høgh 1967).
In the small intestine, the infection gives rise to postmortem findings which, under Danish conditions, have not been observed in any other disease affecting baby pigs.
The aim of the present study is to describe the patho-anatomical and histo-pathological changes which occur in spontaneously infected pigs.
Sammendrag
Ved undersøgelse af 339 pattegrise med nekrotiserende enteritis fandtes forandringerne i tyndtarmen at variere fra en overvejende hæmorrhagisk enteritis til en nekrotiserende enteritis uden hæmorrhagi i tarmvæggen.
På grundlag af forskelle i de makroskopiske forandringer i jejunum blev materialet delt i 3 grupper.
Gruppe I omfattede 146 grise (43,1 %) med hæmorrhagisk-nekrotiserende enteritis. Forandringerne i tyndtarmen var domineret af voldsomme blødninger i tarmvæggen og et stort blodtab til tarmens lumen (Fig. 3). I ca. 25 % af tilfældene sås et ringe emfysem under tarmens serosaflade. Slimhinden fandtes enten stærkt hyperæmisk eller omdannet til en mat, blodimbiberet, tynd, nekrotisk og fastsiddende membran (Fig. 11).
I gruppe II er samlet 95 grise (28,0 %) med en kraftig nekrotiserende enteritis (Fig. 4, 5 og 6). I den orale del af det nekrotiske afsnit sås blødninger under tarmens serosaflade. Blødningerne, der oftest var petecchiale eller ecchymotiske, sås i sjældnere tilfælde i hele det nekrotiske tarmafsnits længde. Desuden sås i 44,2 % af tilfældene et udbredt emfysem i væggen af dette tarmafsnit. Det aborale parti præsenterede sig med en diffus grålig farve eller med en ejendommelig longitudinel stribning set fra serosafladen. Slimhinden, såvel i det hæmorrhagiske som i det rent nekrotiske afsnit, var omdannet til en tyk, gullig eller grålig nekrotisk membran (Fig. 12 og 13).
Gruppe III omfattede 98 grise (28,9 %) med nekrotiserende enteritis uden hæmorrhagi. Hos 22 af disse grise var den nekrotiserende enteritis af ringe grad (III-1). Tarmvæggen var let fortykket og slimhinden nekrotisk, tynd og fastsiddende (Fig. 7 og 14). Hos de øvrige 76 grise (III-2) havde det nekrotiske tarmafsnit samme udseende som det aborale afsnit af jejunum hos grisene i gruppe II (Fig. 8 og 13).
De nekrotiske og hæmorrhagiske forandringer fandtes altid i jejumun (Tabel 1) og i en del af tilfældene tillige ı et eller flere af de øvrige tarmafsnit (Tabel 2). I sjældne tilfælde forekom forandrede og tilsyneladende normale tarmafsnit eller forandrede afsnit af forskelligt udseende alternerende i det angrebne tarmafsnits længde.
De lymfeknuder, der drænerede hæmorrhagiske tarmafsnit, var ofte sæde for en akut, hæmorrhagisk lymfadenitis, mens lymfeknuderne ud for de rene nekrotiske tarmafsnit i reglen var svulne og ødematøse, men uden hæmorrhagi.
Ved hæmorrhagisk-nekrotiserende enteritis (gruppe I) og ved nekrotiserende enteritis med hæmorrhagi i det forreste tarmafsnit (gruppe II) forekom ofte exsudation til bughule, brysthule og hjertesæk. Desuden var fibrinøs peritonitis et hyppigt fund hos grisene i disse 2 grupper. Ud over subendo- og subepicardiale blødninger og subkapsulære blødninger i nyrerne var forandringerne i de øvrige organer lidet udtalte og ukarakteristiske (Tabel 3).
Den mikroskopiske undersøgelse af snit, farvet efter de konventionelle farvemetoder, har dels bekræftet de makroskopiske fund (Fig. 15–21) og dels afsløret degenerative forandringer i blodkarrene og i centralnervesystemet. Forandringerne i centralnervesystemet kunne karakteriseres som en encephalomyelomalaci.
Mens det klinisk kan være vanskeligt at differentialdiagnosticere mellem nekrotiserende enteritis og E. coli enteritis, der hyppigt forekommer hos pattegrise i danske svinebesætninger, er de patologiskanatomiske forandringer ved disse to sygdomme så forskellige, at sektionsfundet yder et tilstrækkeligt sikkert differentialdiagnostisk grundlag. De nekrotiske og hæmorrhagiske alterationer, der var særdeles karakteristiske, er under danske forhold aldrig påvist hos spæde pattegrise ved enterale lidelser af anden kendt ætiologi.
Full Text
The Full Text of this article is available as a PDF (6.7 MB).
Acknowledgments
The author is indebted to Dr. Tage Møller, Royal Veterinary and Agricultural University, for the histological examination of sections from the central nervous system, to Mrs. V. Christensen (V. Chr.), Dr. A. Meyling (A.M.), Dr. J. Müller (J. M.) and Dr. Brest Nielsen (Β. N.) for photography, and to Mrs. S. Christensen, Mrs. I. Hansen, Mrs. V. Rüs and Miss J. Weis for technical assistance.
References
- Barnes DM, H.W M. Enterotoxemia in pigs due to Clostridium perfringens type C. J. Amer. vet. med. Ass. 1964;144:1391–1394. [PubMed] [Google Scholar]
- Bay WWL, Hutchings,^L. P.^Doyle M, Bunnell DE. Transmissible gastroenteritis in baby pigs. J. Amer. vet. med. Ass. 1949;115:245–248. [Google Scholar]
- Bergeland ME. Studies of a porcine enterotoxemia caused by Clostridium perfringens type C. 1965. p. 172. [Google Scholar]
- Dunne H W. Field and laboratory diagnosis of hog cholera. Vet. Med. 1963;58:222–239. [Google Scholar]
- Field H I, Gibson E A. Studies on piglet mortality. 2. — Clostridium welchii infection. Vet. Rec. 1955;67:31–35. [Google Scholar]
- Field H I, B. F. W G. The experimental reproduction of enterotoxaemia in piglets. J. Hyg. (Lond.) 1959;57:81–91. doi: 10.1017/S0022172400019914. [DOI] [PMC free article] [PubMed] [Google Scholar]
- Gornall AG, Bardaivill C J, David M M. Determination of serum proteins by means of the biuret reaction. J. biol. Chem. 1949;177:751–766. [PubMed] [Google Scholar]
- Hfigh P. Necrotizing infectious enteritis in piglets, caused by Clostridium perfringens type C. II. Incidence and clinical features. Acta vet. scand. 1967;8:301–323. doi: 10.1186/BF03547819. [DOI] [PMC free article] [PubMed] [Google Scholar]
- Moon H W, Bergeland M E. Clostridium perfringens type C enterotoxemia of the newborn pig. Canad. vet. J. 1965;6:159–161. [PMC free article] [PubMed] [Google Scholar]
- Saunders C N, Stevens,^J. B.^Spence AJ, Sojka W J. Escherichia coli infection in piglets. Res. vet. Sci. 1960;1:28–35. doi: 10.1016/S0034-5288(18)35026-4. [DOI] [Google Scholar]
- Smith H W, J. E. T J. Observations on the alimentary tract and its bacterial flora in healthy and diseased pigs. J. Path. Bact. 1963;86:387–412. doi: 10.1002/path.1700860214. [DOI] [PubMed] [Google Scholar]
- Szent-Ivanyi T, S S. Infectious necrotic enteritis of sucking pigs. I. Etiology and pathology. Acta. vet. Acad. Sci. hung. 1956;6:217–229. [Google Scholar]